Beskrivelse
Med en serviceaftale fra iHomes NORDIC knyttet til din LeakBot, er du sikret mod vandskader i hjemmet. Opdager LeakBot en utæthed får du besøg af vores autoriserede VVS´er, som gennemgår dine installationer fra ende til anden – helt uden at du skal have penge op af lommen.
Som kunde hos TopDanmark, får du din serviceaftale til en særligt attraktiv pris på kun 60,- om måneden. For information om, hvordan du udløser din kunderabat, skal du tage kontakt til TopDanmark, som vil hjælpe dig videre.
En serviceaftale dækker både reparation af utætheder, som på sigt vil kunne forårsage vandskade. Men i mange tilfælde dækker den også utætheder, som normalvis klassificeres som vedligehold – f.eks. løbende toiletter og haner, som drypper. Det lyder måske som bagateller, men det er dyre poster for både pengepungen og miljøet.
For præcise vilkår og betingelser – Se her
Hvad er LeakBot?
LeakBot er en vandsensor, som alarmerer dig ved utætheder i din brugsvandsinstallation. LeakBot virker ved unik patenteret teknologi, som opdager helt ned til dråber vand i minuttet. Samtidig er den let at installere. Det eneste værktøj du får brug for, er din smartphone eller tablet.
LeakBot hjælper dig både med at spare penge og passe godt på dit hjem.
Hvordan virker LeakBot?
LeakBot sammenligner temperaturen i rummet med temperaturen på det vand, som løber i dine rør. Disse små udsving i temperatur kan LeakBot bruge til at afgøre om der kan være en utæthed i din installation.
Opdager LeakBot en utæthed i dit hjem, vil du modtage en SMS eller en email. Du kan enten få besked om en lille, men vedvarende utæthed, eller et unormalt højt vandforbrug.
En lille, men vedvarende utæthed
Er ofte et løbende toilet eller vandhane, som drypper. Men det er også her vi møder de skjulte utætheder, og det er derfor vigtigt at følge på sådan en alarm. LeakBot vil ikke kunne give dig besked om nogle nye utætheder, før den nuværende er udbedret.
Et unormalt højt vandforbrug
Kan være et helt normalt forbrug, som LeakBot endnu ikke er stødt på. Derfor kan du godt opleve at få sådan en meddelelse, hvis du vander haven eller fylder badebassin.
Installation
LeakBot installeres med en klemme udvendigt på røret, hvor dit vand kommer ind i huset. Typisk finder du også din vandmåler og stophane her. Det er vigtigt at LeakBot ikke installeres udendørs, f.eks. i målerbrønden, da den ikke vil kunne fungere.
LeakBot skal aktiveres i en app, som du kan hente i Appstore eller Google Play. Du indtaster herefter dine oplysninger, og bliver guidet gennem, hvordan du forbinder LeakBot til dit wifi.
Hvad skal jeg bruge for, at LeakBot kan fungere?
- En tablet eller smartphone, som kan hente apps
- Et wifi-netværk, som kan fungere via 2,4Ghz